Pressemeddelelse:

 

Lokale borgergrupper mod nedgravning af atomaffald stifter landsdækkende forening.

De fem lokale borgergrupper, der de sidste 7 år har kæmpet mod nedgravning af atomaffald, stifter landsdækkende forening: Borgergruppen for en forsvarlig håndtering af det danske atomaffald.

Et enigt Folketing vedtog den 15. maj 2018 beslutningsforslag B 90 om en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald. Borgergrupperne vil i denne forbindelse takke politikerne for at have lyttet til borgerne.

Med vedtagelsen af forslaget har borgergrupperne været med til at sikre:

at der ikke sker en uforsvarlig slutdeponering i lav dybde

en forsvarlig mellemlagring der giver

tidsmæssig mulighed for at udnytte nye teknologiske landvindinger

mulighed for at trække på internationale erfaringer

mulighed for at arbejde på en fælles international løsning

reel borgerinddragelse i planlægnings- og beslutningsprocessen

Perspektivet i beslutningsforslaget rækker frem mod år 2073. Dette sammenholdt med de opnåede resultater gør, at bestyrelserne i borgergrupperne anbefaler medlemmerne, at man opløser de lokale foreninger og nu samler kræfterne og stifter en landsdækkende forening.

Foreningens formål bliver at videreføre de lokale borgergruppers arbejde for en forsvarlig håndtering af det danske atomaffald.

Med venlig hilsen

Bornholm mod atomaffald – BOMA

Kerteminde mod atomaffald

Lolland mod atomaffald

MORADS

Thyholm mod atomaffald

Orientering fra borgergrupperne omkring beslutning omkring mellemlagring af Risø-affald

Borgergrupperne har i årevis arbejdet henimod et mellemlager for den danske atomaffald fra Risø. Argumenterne er på overskuelig vis sammenfattet i vedlagte 2 overblik:

Atomaffald på vej til mellemlager; og

Argumenter for og imod hhv. slutdepot og mellemlager

Regeringen forslår nu følgende:

Affaldet forbliver på Risø i op til yderligere 30-50 år, fra og med år 2023, i opdaterede og sikkerhedsmæssigt forsvarlige faciliteter.

Muligheder for eksport af det særlige affald til udlandet undersøges fortsat.

Der iværksættes undersøgelser om mulige fremtidige lokaliteter for et dybtliggende slutdepot.

Det forberedes, at atomaffaldet herefter deponeres i et dybtliggende geologisk slutdepot. I det mellemliggende tidsrum tilrettelægges en grundig politisk proces med inddragelse af kommunerne og andre interessenter

 

Borgergrupperne hilser forslaget velkommen, for så vidt det indeholder en mere sikkerhedsmæssig forsvarlig opbevaring af affaldet, samt at undersøgelserne for eksport af det særlige affald fortsættes.

Samtidig synes borgergrupperne dog, at regeringens forslag, især det korte perpektiv af mellemlagring op til 30-50 år (i stedet for 100 år, som man f.eks. gør i Holland), betyder, at mange af de fordele, som et mellemlager har, vil gå tabt:

Affaldsmængden vil være større, idet mindre affald vil være blevet ufarligt inden for mellemlagerets levetid;

Undersøgelserne og beslutningsprocessen omkring et slutdepot skal komme i gang meget snart og skal være afsluttet, før vi har haft en reel chance for at drage nytte af ny teknologi;

De sikkerhedsmæssige krav til et slutdepot afhænger af, hvor farlig affald der skal deponeres. Hvis vi skal komme i gang med videre geologiske undersøgelser for et slutdepot inden for få år, skal vi gå ud fra, at hele det danske affald faktisk skal deponeres i Danmark. Dette vil føre til en – sandsynligvis i høj grad unødvendig – eksplosion af omkostninger for undersøgesler såvel som oprettelse af et slutdepot.

Af disse grunde foreslå borgergrupperne, at folketinget skulle beslutte følgende:

Der etableres et mellemlager i nærheden af affaldets nuværende placering i faciliteter, hvor affaldet kan opbevares under kontrollerede forhold i op til 100 år.

Ved overflytninger af affaldet til det nye mellemlager gennemføres en grundig klassificeering og katalogisering af al affald.

Danmark bestræber sig, at kunne anbringe den mest farlige del af affaldet enten i et slutdepot anlagt af et andet EU land, eller i et europæisk fællesanlæg i hvilket Danmark deltager.

Der lægges midler tilside løbende, så fremtidige omkostnigner af anbringelse af det danske atomaffald ikke bliver en byrde fro fremtidige generationer.

Om 50 år vurderes det, hvor meget affald af hvilken farlighedsgrad der faktisk vil skule deponeres i Danmark, og grundige undersøgelser sættes i gang for at finde egnede lokaliteter til dette.

Blandt flere egnede placeringer af et slutdepot skal en afgørelse findes på basis af frivillighed af de pårørende kommuner.

Borgergrupperne mod nedgravning af atommafald fra Skive, Thyholm, Bornholm, Kerteminde og Lolland

 

     

 
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

tirsdag den 26. december 2017

Atomaffald: Status 26.12.2017

 
OPDATERINGER:


  • 5.1.18: Ekspertpanelet har behandlet Annes spørgsmål fra 31.12.2017, se: https://ufm.dk/aktuelt/temaer/deponering-af-radioaktivt-affald-i-dk/det-uvildige-ekspertpanel-1/sporgsmal-og-svar-januar-2018/sporgsmal-og-svar-januar-2018
 
22.12.17 skrev Uddannelses- og Forskningsministeriet følgende til 
medlemmerne af Kontaktforum om atomaffaldssagen (min fremhævning):

"Efter teknisk gennemgang af sagen for uddannelses- og forskningsordførerne i oktober er de egentlige forhandlinger nu gået i gang. Det er teknisk vanskeligt stof, så der vil også blive forhandlet efter nytår. Målet er dog uændret, atregeringen vil forelægge et nyt beslutningsforslag for Folketinget. I vil blive orienteret om den videre udvikling. 

Læs mere: Status atomaffald jan 2018

  1. behandling af lovforslag B90

Folketinget vedtog i dag 1. behandling af uddannelses- og forskningsminister fremsatte lovforslag B90 langsigtet løsning for det danske atomaffald.
 
Hvad betyder det så for fremtiden og for Thyholm.
 
Hvor skal fremtidens atomaffald så deponeres ?  
Se vi på det fremsatte lovforslags tabel på sidste side, så kan vi tydelig se at der er afsat penge til at Geus som får til opgaven at finde et egnet sted. 
Geus - de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, og Folketinget budgetterer med at bruge 16 millioner om året i tiden 2018-2022 på "dyb geologi" og derefter 13 millioner kroner i 2024 og 16 millioner kroner i 2025 på "lokalisering". Med andre ord vil boringerne formentlig begynde allerede i år, og budgettet indikerer, at det bliver i 2025, der kommer en anbefaling af, hvor atomaffaldet skal deponeres, så er Thyholm måske i spil igen.
 
 
​Planen er, at det nye slutdepot skal bygges og stå klar til drift senest i 2073, ​bemærk ordet senest, giver det noget mening at bruge 80 millioner nu for så at bygge slutdepotet om 40-50 år.
 
I mellemtiden bygges der nyt sikker og tidssvarende mellemlager på Risø. 
 
Der findes kun en løsning på en sikker håndtering af affaldet, det er en opbevaring i et mellemlager, som hollænderne gør, de vil først lave et dyb geoloisk depot i 2130, da der på nuværende ingen gode erfaringer er med dybe geologiske depoter, men flere eksempler på at det kan gå galt, som i Tyskland og USA, derfor giver det mening at vente så længe som muligt med at lave en slutdepot og dermed bruge de erfaringer som andre lande høster.
 

 Fra Netavis om radioaktivt affald i Danmark

 

 

  

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

onsdag den 15. november 2017

Atomaffaldet: I Venners Lag

 
Atom Posten er kommet i besiddelse af nedenstående brev (1) fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til borgmester Joy Mogensen (S), Roskilde, der i velkendt stil har protesteret mod regeringens anbefaling om at udskyde slutdeponeringen af det radioaktive affald, som i dag befinder sig i Risø-området nord for Roskilde. 
I de sidste seks år har det ellers været meningen, at det skulle deponeres i en af fem kommuner (2) fjernt fra hovedstaden.
Indholdet af ministerens brev er, som man kunne vente. 
Hvis regeringen får folketingets tilslutning, skal affaldet deponeres i ca. 500 m’s dybde, som
”regeringen (mener) er den sikreste langsigtede løsning”
De geologiske forhold i denne dybde er mangelfuldt kendt og skal derfor undersøges. Det vil tage så lang tid, at uddannelses- og forskningsministeren formodentlig hedder noget andet, når undersøgelsen en gang er tilendebragt. Det er den siddende minister næppe ked af.
Begge parter forsøger at komme af med aben, og det har de forsøgt i mange år:
 Regeringen ved at fastholde, at beslutningen om den fremtidige opbevaring af det radioaktive affald skal udskydes for guderne må vide hvilken gang
  • Roskilde ved at protestere mod udsættelsen og ved at søge støtte fra kommuner i nærheden
 
28.1.2013
 

Det egentlige budskab i brevet skal findes i detaljerne, i dets sproglige udformning.
For det første:
”Imidlertid viser alle erfaringer, også fra udlandet, at lokalisering og gennemførelse af slutdepotfaciliteter kræver grundig forberedelse og ikke kan hastes igennem”
Den fidusprægede fremgangsmåde, der blev benyttet overfor de fem kommuner fra 2011 til 2017 (3), og som nu er opgivet, virkede ikke. Derfor må man nu i gang med en ”grundig forberedelse” af næste runde i spillet om placeringen af det radioaktive affald. Det er ikke rart at tænke på, hvad denne grundige forberedelse mon består i.
For det andet:
”Lad mig i den forbindelse præcisere, at regeringen ikke har foreslået, at der skal ske flytning til et langtidsmellemlager inden slutdeponering i et slutdepot”
Regeringen ønsker ikke det langtidsmellemlager, som borgergrupperne i de fem kommuner har krævet. Den ønsker ikke forskning i andre metoder til behandling af affaldet. Den mener, at borgernes behov for tilstrækkelig, forståelig og upartisk information om atomaffalds-sagen kan dækkes med, hvad man kan finde på Dansk Dekommissionerings (DD’s) hjemmeside (link). Den mener, det er legitimt at påtvinge et lokalsamfund et slutdepot for radioaktivt affald, som vil have meget skadelige virkninger for de mennesker, som bor der.
For det tredje:
”Derfor finder jeg det gavnligt, at kommunen nu deltager i møderne i kontaktforum, hvor interessenter i sagen kan føre en dialog om de emner, der optager dem mest”
Regeringen anser åbenbart kontaktforum for en mentalhygiejnisk foranstaltning, hvor interessenterne kan snakke i rundkredsen om det, der trykker, og føle, at der bliver lyttet til dem. Det bliver der sikkert også (jf. møde-referaterne (link)). Men spørgsmålet er, om de, der lytter, har noget som helst at skulle have sagt, når beslutningerne tages.  
For det fjerde:
”Jeg har stor forståelse for Roskilde Kommunes særlige interesser i denne sag”
Det er tankevækkende at sammenligne den nuværende ministers omsorg for Roskilde Kommunes særlige interesser med en tidligere ministers holdning (4) til de fem kommuner, der indtil for nylig var udpeget som mulige placeringer af det radioaktive affald.
For det femte:
Ved læsning af brevet fornemmer man, at ministeren er blandt venner. Dem beroliger han med, at det i virkeligheden drejer sig om et 
”slutdepot i ned til 500 meters dybde”  (min fremhævning)
Til den uklarhed, der er mht. tidsperspektivet (5), føjes nu en uklarhed mht. deponeringsdybden. 
Når man har besluttet, hvilken egn, der skal påtvinges affaldet, vil man derfor ikke være bundet af præcise tilsagn om dybden af depotet. 
Hvem vennerne er, kan ses i brevets nederste linjer:
”C.c. til: UF-ordførere, borgmestrene i kommunerne København, Lejre, Frederikssund samt Egedal, Dansk Dekommissionering og Veddelev Grundejerforening”
I vennekredsen finder man – udover formanden for Veddelev Grundejerforening: 
 
  • partiernes ordførere på området, hvoraf en del sikkert drømmer om at blive ministre, men som bestemt ikke drømmer om at få denne sag på deres skrivebord
og
 
  • borgmestrene i kommuner, hvis størrelse gør, at det vil være klogt for enhver minister at stå sig godt med dem.

Det er nærliggende at spekulere på, hvad de mon kan finde ud af.
Noget stort spillerum har de ikke. De statslige myndigheders fattigdom på ideer, utilstrækkelige evne til at kommunikere med befolkningen og manglende vilje til at drøfte andre løsninger end deres egne begrænser mulighederne stærkt. 
Man kan kun se atomaffaldssagen som et valg mellem enten at lade tiden gå eller at skubbe problemerne over på sagesløse medborgere.
Man har malet sig op i et hjørne, ikke kun politisk, men også moralsk.
Det er ikke i orden.
 
Skrevet af Jens

Wednesday the 23rd. Gruppen mod atomaffalds depot i Struer kommune